Da Shakespeare skrev forestillingen ‘En Skærsommernatsdrøm’, brugte han ikke ord som smatskræv.
Han skrev i stedet ting som: “Jeg ku’ se ung Amors ildpil slukne i kyske stråler fra den våde måne” og “Du strunke Pyramus, med hud så liljehvid og rød som rosen på sin ranke gren”.
På Nørrebro prøver vi i reglen, at tale et sprog som vi selv kan forstå, og derfor dukker smatskræv nok op i vores lettere omskrevne version (det er MC, Tingleff og Gintberg, der har stået for omskrivningen), der hedder “En Skærsommernatskomedie”. Vi siger komedie i titlen i stedet for drøm, vi kunne også have kaldt det “En Skærsommernats-våd-drøm”, men vi mener den slags bliver dækket i ordet komedie, for vi synes, at sex er sjovt – og det bliver det!
Historien er kort fortalt noget med en skurkagtig far (Mette Horn), der vil have, at hans datter (Marie Louise Wille) skal giftes med en gut (Tom Jensen), hun ikke gider. Hun gider til gengæld godt en fyr, der hedder Lysander (Søren Malling), og de flygter ud på Nørrebro. Her render de ind i nogle spøjse typer og en magisk alf, der hedder Puk (det er Jan Gintberg). Han drysser magisk pulver i folks øjne, og så bliver de skrupliderlige og forelsker de sig på kryds og tværs. Der er desuden noget med nogle kendte skuespillere, der spiller andre kendte skuespillere, der spiller skuespillere i et skuespil i skuespillet – men det kan hurtigt blive forvirrende at forklare her.
Det bliver sjovt, og der er premiere den 6. december.
